Hvad ønsker du svar på?

Begreberne induktion og deduktion dækker over måder at skabe ny viden på. De to begreber opererer med hver sin slutningsform, som henholdsvis kan konkludere sandsynlighed og sandhed. Læs mere her, og bliv lidt klogere på de videnskabelige slutningsforme! 

 

Induktion   

Når man benytter den induktive tilgang, observerer man specialtilfælde, hvorudfra man konkluderer noget generelt. Dhar fx en genstand *S* med egenskaben *P*. Hver gang du observerer genstanden *S*, så har den egenskaben *P*. Du konkluderer nu, på baggrund af dine observationer, at for alle genstande *S* må det gælde, at de besidder egenskaben *P* 

Du har fx observeret, at hver gang du drikker kaffe (genstand *S* = kaffen), så bliver du mere vågen af det (egenskaben *P* = gøre dig vågen).  

Umiddelbart lyder det måske som en rimelig pålidelig slutningsmetode. Men den induktive metode ikke logisk gyldig. Der er den ikke, fordi præmisserne kan være sande, uden konklusionen behøves at være det. Fx kan det sagtens være, at hver gang jeg drikker kaffe, så bliver jeg vågen af det. Men konklusionen at “kaffen altid gør mig vågen” ville briste det øjeblik, jeg drak en kop koffeinfri kaffe.  

Du har altså i din slutningsform taget nogle specialeksempler og gjort det til en generel regel. Det kan muligvis påvise en vis sandsynlighed, men du kan aldrig konkludere sikker viden gennem den induktive metode.  

Dette kalder man: induktionsproblemet. 

Det mest anvendte eksempel på induktionsproblemet illustrerer meget godt, hvorfor man ikke kan stole på induktion som en gyldig slutningsform.  

Der var engang, at man troede, at alle svaner var hvide. Fordi folk aldrig havde observeret andet, end hvide svaner. Men en dag blev der observeret en sort svane i Australien. Man måtte derfor forkaste teorien om, at alle svaner var hvide.  

Man havde bygget sin viden  indsamlet empiri. Det viser som sagt en vis sandsynlighed, men det kan aldrig være en logisk gyldig slutning. 

 

Deduktion 

Deduktion er den videnskabelige metode, hvor konklusionen nødvendigvis følger af præmisserne. Det betyder, at slutningsformen er logisk gyldig.  

Deduktion kan lidt siges at være “induktion vendt på hovedet”, da deduktion konkluderer noget generelt ud fra specialeksempler.  

I den deduktive slutningsform er konklusionens sandhed en konsekvens af præmissernes sandhed.  

Denne metode ses ofte inden for den matematiske videnskab eller fx i Bohrs atomteori 

Bohrs atomteori opstillede en ny atomteori for hydrogenatomet. Før Bohrs teori troede man, at elektroner (som kredser rundt om hydrogenatomet) sprang fra bane til bane, tættere og tættere på atomkernen.  

Bohr påviste, at atomerne var stationære og ikke eksisterede mellem to baner. De kunne godt hoppe mellem baner, men deres eksistens fandtes kun på banerne. De kunne altså godt skifte tilstand, men ikke på en kanaliserende måde. Mere på en øjeblikkelig måde, hvor de fra et øjeblik til et andet er i en anden tilstand.  

I dette eksempel benyttede Bohr sig af den deduktive metode. Hans teori er derfor sand og logisk gyldig!