Hvad ønsker du svar på?

Veganere er karakteriseret ved at de ikke spiser kød og fisk (ligesom vegetarer), men de spiser herudover heller ikke andre produkter, der kommer fra dyr, heriblandt æg, mælkeprodukter og honning. Veganere undgår desuden også lædervarer, pels og produkter testet på dyr, som f.eks. makeup, plejeprodukter og lignende. Vegansk kost består således hovedsageligt at frugt og grøntsager samt kødalternativer, som f.eks. falafler lavet af kikærter, sojaprodukter i forskellige former, auberginer og linser.

​En almindelige vegetarisk kost kan sagtens siges at være sund, hvis man spiser æg, mælkeprodukter og generelt spiser en varieret kost. Der er derfor ofte ikke behov for kosttilskud, idet alle næringsstoffer indtages igennem kosten. Det samme er dog ikke altid tilfældet for veganere. Veganere spiser ikke æg og mælkeprodukter og kan derfor komme til at lide af vitamin B12-mangel. Kød og mærkeprodukter er nemlig den eneste naturlige kostkilde til vitamin B12. Som veganer er det derfor vigtigt at man husker at tage kosttilskud af vitamin B12, idet mangel på dette kan føre til kroniske nerveskaber og gangbesvær.

Der findes i dag mange forskellige alternative produkter til veganere. Til erstatning for mælkeprodukter kan blandt andet nævnes sojadrik, som erstatter mælk i forhold til calcium samt plantebaseret yoghurt, plantebaseret ost, plantebaseret smør og lignende. Til erstatning for kød blandt andet nævnes veganske bøffer, veganske nuggets, vegansk strimlet kylling eller veganske kødboller. Der er også mange grøntsager, der kan erstatte kød. Det er blandt andet linser, sojabønner og kikærter.