Hvad ønsker du svar på?

Chokolade med mindst 70 % kakao (mørk chokolade) i moderate mængder er sundt. Det gør én efter sigende klogere, gladere, slankere og mindre stresset. Her har vi samlet tre konkrete sundhedsfordele ved mørk chokolade:

  1. Mørk chokolade giver smuk hud. I mørk chokolade er der et højt indhold af antioxidanter, som ifølge forskning på området gavner huden. Den gør den blandt andet pænere, mere fugtig og bedre til at modstå UV-stråler fra solen.
  2. Mørk chokolade giver et sundt hjerte. Et par stykker chokolade om dagen skal der til for at opnå større hjertesundhed. Mørk chokolade er nemlig med til at sænke blodtryk, øge årernes fleksibilitet og mindske åreforkalkning og blodpropper.
  3. Mørk chokolade hjælper på fokus. Mørk chokolade øger ifølge forskningen blodcirkulationen i hjerne, hvilket forbedrer evnen til at fokusere og koncentrere sig.

Der er således en masse sundhedsfordele ved chokolade, men det kommer som tidligere nævnt med forbehold. Det skal være mørk chokolade med over 70 % kakao og det skal være i moderate mængder. Det er således ikke sundt af spise en masse mælkechokolade og det er heller ikke sundt at spise en hel plade chokolade ad gangen, heller ikke selvom den er mørk. Chokolade indeholder nemlig også en masse sukker og fedt i så store mængder at det kan sabotere en balanceret kost.