Hvad ønsker du svar på?

En kirkeklokke er et instrument, som har funktion som tidens budbringer. Sådan lød det i hvert fald i gamle dage, da kirkeklokkens ringen fortale omkringboende personer, at de nu skulle gå til kirken.

Selvom folkekirken ikke er så velbesøgt længere, er kirkeklokken stadig et centralt element i vores samfund, der den ofte ringer ind til de traditionsrige vielser, konfirmationer, bryllupper og begravelser, som er en væsentlig del af dansk samfund og kultur.

Den første kirkeklokke er dateret til ca. 900 år e.Kr. og blev fundet i Hedeby, der ellers var en vikingeby. Af samme årsag var kirkeklokken ikke velset i byen i daværende periode, men klokken overlevede, selv da vikingebyen gik til grunde.

Mange af datidens klokker er i øvrigt velbevarede og kan restaureres af klokkemagere, som også findes den dag i dag.

Voksende modstand

På trods af at have stor traditionsmæssig betydning for det danske samfund, er kirkeklokkerne ikke populære. Særligt i bybilledet hersker der modstand mod ringninger, da mange ikke ønsker at blive vækket – eller forstyrret – af lyden fra klokkerne.

Da der er regler for larm i f.eks. områder med tæt beboelse, er det ikke utænkeligt, at folketinget i fremtiden vil regulere i forhold til kirkeringningen, hvormed en mere end 1000 år gammel tradition kan være i fare.