Forside  | Start Quizzen  | Kontakt

Hvad hedder hovedstaden i Brasilien?

Hvad hedder hovedstaden i Brasilien? Rio de Janiero, São Paulo eller Brasilia? Få svaret her!

Rio de Janeiro var tidligere hovedstaden i Brasilien, men i slutningen af 1950'erne påbegyndtes arbejdet med at bygge en hel ny by som skulle være Brasiliens hovedstad. Det tog knap fire år at bygge den nye by som stod klar i sommeren 1960, og den fik navnet Brasilia og var derefter Brasiliens hovedstad.

Det særlige ved Brasilia er, at hver eneste lille detalje i byen er lavet efter en nøje udtænkt plan, så byen kommer til at udgøre en helhed. Det er arkitekten Oscar Niemeyer som har tegnet størstedelen af bygningerne, parkerne, broerne o.s.v. Selv de bænke der står i byens parker er tegnet så de passer til omgivelserne, og vejene er lavet på en måde, så der ikke er et eneste lyskryds i byen. Derimod er der mange rundkørsler i Brasilia.

Nogle mener, at byen er en lille smule kedelig at se på, fordi det er den samme mands tanker der går igen over det hele, men ikke desto mindre er Brasilia berømt for sin moderne arkitektur, og folk fra hele verden valfarter hvert år til Brasiliens hovedstad for at se denne fuldstændig gennemdesignede by.

Det rigtige svar er: Brasilia

 © 2015 | Quizspørgsmål | Cookiepolitik